Et dansk brand med en simpel mission
Caelora startede med en helt simpel tanke. Dit tøj skal være godt for dig. Vi tror på, at stoffet du bærer, skal føles som en naturlig forlængelse af dig selv. Derfor finder du aldrig polyester eller andre syntetiske materialer hos os.
Hvor plastikbaserede materialer skaber et indelukket miljø for huden, arbejder vi udelukkende med naturfibre, der lader kroppen ånde frit. For os handler velvære nemlig om at skabe styles, der føles sunde, trygge og helt naturlige mod kroppen, hver eneste dag.
Alle fortjener gode materialer
Vi kender selv frustrationen ved, hvor tidskrævende det kan være at lede efter styles, der er lavet af naturlige materialer, og når man endelig finder noget man godt kan lide, så er de ofte meget dyre. Det har vi løst ved at fjerne alt det syntetiske fra vores hylder. Hos Caelora finder du intet polyester, nylon, akryl eller lignende, men derimod rene naturmaterialer, der gør ægte hverdagsluksus tilgængelig for alle.
Skabt til at holde, og til at forgå
Naturlige fibre har den fantastiske egenskab, at de bevæger sig med din krop uden at give en indelukket, syntetisk følelse. Materialerne fanger ikke fugt og bakterier på samme måde som syntetisk tøj, og så er de helt fri for mikroplast. Vores styles er skabt til at blive smukkere med tiden i stedet for at miste pasformen efter én sæson. Ved at prioritere naturens egne fibre sikrer vi, at materialerne er hurtigt bionedbrydelige, modsat syntetiske materialer, som kan tage hundredvis af år for naturen at nedbryde. Dette gør naturfibre til det bedre valg for både din krop og planeten.
Ren forkælelse og livsglæde
Caelora er for dig, der går lige så meget op i din egen velvære som i at nyde tilværelsen. Vi kombinerer trygheden ved rene, naturlige materialer med en ubesværet og livsglad æstetik. Det er ren forkælelse til din krop og en direkte invitation til at omfavne lidt la dolce vita hver eneste dag.
Tak fordi du er en del af Caelora.
Vores historie
Ideen opstod
Ideen til Caelora opstod da min mor en dag sukkede: ”Årh, jeg synes altid, at det tøj, jeg godt kan lide, er fyldt med polyester.” Hver gang hun fandt en trøje, hun faldt for, var den desværre lavet af syntetiske materialer. Jeg var overbevist om, at det måtte være nemt at finde et alternativ i naturmaterialer, så jeg åbnede computeren for at bevise det for hende. Men efter at have surfet rundt på nettet i noget tid måtte jeg anerkende, at hun havde ret. Det var utrolig svært at finde tøj, der både var flot, lavet af rene naturfibre, og som ikke skulle betale en bondegård for. Derfra opstod ideen til Caelora.
Den spæde opstart i Italien
Kort tid efter gik turen til Italien, hvor vi besøgte utallige systuer. Da vi endelig fandt vores samarbejdspartnere, var det kærlighed ved første blik. De levede fuldt ud op til vores krav til både materialer og kvalitet. Her gik det også op for os, at Caelora handler om meget mere end bare tøj. Da vi stod og mærkede kontrasten mellem de rene naturfibre og det polyester, vi for sjov sammenlignede med, var det ikke kun følelsen af tøjet mod huden, men også den følelse det gav at have på, der overraskede os. Fra det øjeblik blev det vores mission ikke blot at skabe beklædning, men at skabe hverdagsluksus, du rent faktisk kan mærke.
Hvor vi står I dag
I dag er Caelora et familieforetagende, hvor vi forener vores forskellige styrker. Nogle af os fokuserer på de kreative linjer i designet, mens andre sørger for, at lageret følger med, så dine pakker kommer sikkert afsted, selv når der er allermest travlt. Vi er oprigtigt taknemmelige for, at du har lyst til at være en del af vores univers, og vi håber, at du kan mærke vores dedikation i produkterne. Vi gør altid vores bedste, men vi er ikke perfekte. Skulle der opstå det mindste, er du derfor altid velkommen til at række ud til os.🤎